Hvad gør uddannelse i Actona Group særligt
En elevuddannelse og et traineeprogram hos Actona Group er en 2-årig uddannelsesperiode, hvor dine kompetencer er udgangspunktet for et individuelt tilpasset uddannelsesforløb. Du kommer tæt på den internationale handelsverden og bliver oplært af nogle af de bedste inden for det globale købmandskab. Du kommer med på holdet hos én af verdens mest attraktive møbelleverandører af moderne møbler, og får en unik mulighed for at skabe en spændende karriere.
Vores elevuddannelse fokuserer på dig
Som elev vil du på lige fod med dine kollegaer indgå i det daglige arbejde, hvor du vil blive udfordret og få en masse ansvar.
Vi tilbyder en attraktiv elevuddannelse med gode karrieremuligheder i både ind- og udland.
Der vil i uddannelsesforløbet indgå i alt syv ugers skoleophold. Du kommer desuden på udveksling i en anden afdeling i seks uger på modul 3.
For at blive elev hos Actona Group skal du have afsluttet en gymnasial uddannelse.
Hvad vil det sige at være trainee i Actona Group?
Er du ved at færdiggøre din uddannelse, og er du klar til at kickstarte din karriere? Vi kan tilbyde et traineeforløb med en individuel karriereplan, der giver dig mulighed for udvikling, fagligt såvel som personligt.
Traineeforløbet strækker sig over 24 måneder, og målet er en fremtidig karriere i Actona Group.
I hvert modul er der indlagt workshops, som skal sikre, at du får en god helhedsforståelse af organisationen. Du kommer desuden på udveksling i en anden afdeling i seks uger på modul 3.
Studerende og praktikmuligheder
I Actona Group samarbejder vi med studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner i forbindelse med praktikforløb. Det gælder både korte praktikforløb på et par uger, og længerevarende praktikforløb på op til seks måneder. Hvis du er interesseret i et praktikforløb hos Actona Group, kan du sende os en uopfordret ansøgning →
Projektsamarbejde med uddannelsesinstitutioner
Vi arbejder med studiegrupper og studerende på forskellige relevante projekter. Det kan for eksempel være i forbindelse med eksamensopgaver, projekter og specialer. Vi ved at vores fremtidige medarbejdere befinder sig blandt de studerende, og derfor ønsker vi naturligvis at skabe gode relationer til uddannelsesinstitutioner.
Vil du møde en af vores kollegaer?
Der er mange karrieremuligheder i Actona Group. Som en international virksomhed har vi mange forskellige stillinger rundt omkring i verden.
Lær mere om nogle af vores spændende karrieremuligheder.